Quantcast
Channel: Gør Det Selv
Viewing all 286 articles
Browse latest View live

Inspektionskamera til din mobil

$
0
0
Inspektionskamera til mobil
Inspektionskamera til mobil

Sådan gør inspektionskameraet dit arbejde nemmere

Du kan kigge ind i hulrum i vægge og mure, undersøge stoppede afløb, kigge op under nedsænkede lofter, ned i motorer, under bilen mm. Du bøjer og drejer let det 3,5 m lange kabel, så du kan nå ind i alle hjørner og kroge. Kamerahovedet på inspektionskameraet er vandresistent, så du roligt kan undersøge afløb og vandlås.

Med det integrerede LED-lys i kamerahovedet på inspektionskameraet kan du også undersøge mørke steder, som ellers er umulige at komme til med en lommelygte. Der følger en magnet med så du kan fiske tabte genstande op fra eksempelvis afløb.

Inspektionskameraet har:

  • Lille kamerahoved på kun 8 mm, så du kan få inspektionskameraet ind alle vegne.
  • LED-lygte i kamerahovedet.
  • Vandresistent kamera, så du roligt kan bruge inspektionskameraet til at undersøge afløb og vandlås.
  • Wifi-signal, så du får knivskarpe billeder på mobil, tablet eller computer.
  • 3,5 m fleksibelt kabel, som er let at bøje i alle retninger.
  • Medfølgende magnet, som du kan montere og samle tabte genstande op med fra eksempelvis afløb.
  • Medfølgende krog, så du kan samle ikke-magnetiske genstande op med inspektionskameraet.

Lige nu får du et inspektionskamera sammen med 2 numre af Gør Det Selv for bare 99 kroner. Du sparer 557 kroner!

Derfor skal du have et inspektionskamera

Et inspektionskamera er et meget lille videokamera, og som navnet antyder bruges det til at inspicere steder, hvor et almindeligt kamera ikke kan komme til. Når du bruger et inspektionskamera, har du mulighed for at se og filme områder og hulrum, der normalt er svært tilgængelige. Et inspektionskamera er derfor særligt anvendelig til fx at se, om en hulmur er tilstrækkeligt isoleret, om der er rust i undervognen på din bil, om dampspærren er intakt - og meget, meget mere.

Det er med andre ord slut med at arbejde i blinde, når du har et inspektionskamera i værktøjskassen. Herunder kan du blive klogere på inspektionskameraets mange anvendelsesmuligheder, og du kan læse om markedets forskellige inspektionskameraer.

Inspektionskamera - sådan kan du bruge det

Et inspektionskamera er et meget alsidigt stykke værktøj, som kan bruges til rigtig mange formål. Herunder kan du få inspiration til, hvad du kan bruge et inspektionskamera til.

Brug et inspektionskamera til at undersøge dit hus

Du kan bruge et inspektionskamera til et utal af projekter i hjemmet. Her er nogle af de situationer, hvor et inspektionskamera er særligt brugbart:

  • Når du skal se om der er nok isolering i hulmuren.
  • Når du skal se om der er råd eller fugt i en krybekælder, hvor du selv har svært ved at komme til er inspektionskameraet en stor hjælp.
  • Når du skal finde ud af, hvor der ligger kabler i en væg.
  • Når du skal finde ud af, hvad der er oven over et sænket loft, inden du beslutter dig for, om det skal rives ned eller ej.
  • Når du skal kigge op i en skorsten kan du også bruge dit inspektionskamera.
  • Når du skal inspicere rør, airconditionanlæg mm.

Brug et inspektionskamera til at undersøge din bil

Et inspektionskamera kan også bruges, hvis du for eksempel vil undersøge, om der er rust i undervognen på din bil. Det kan også være, at du har brug for at inspicere noget i motorrummet, som du ellers ikke kan komme til at se. I de tilfælde kan et inspektionskamera også være en stor hjælp.

Inspektionskamera: Tjek din bil med inspektionskamera!

Brug et inspektionskamera til at finde tabte genstande

Ligger den tabte vielsesring mon bag det tunge garderobeskab i soveværelset? Et inspektionskamera kan hjælpe dig med at se, om der ligger tabte genstande bagved eller under store, tunge møbler, hårde hvidevarer eller lignende.

Brug et inspektionskamera til at se efter skadedyr

Er der noget, som pusler eller summer underligt, hjemme hos dig? Med et inspektionskamera kan du undersøge, om du har rotter på loftet, mus i væggene, et hvepsebo under taget eller andre skadedyr rundt om i huset.

Slå til nu og få inspektionskameraet sammen med 2 numre af Gør Det Selv for bare 99 kroner!

Inspektionskamera: Tjek dit udhæng for hvepsebo med inspektionskamera!

Sådan vælger du inspektionskamera

Vi kan allesammen komme ud for situationer, hvor et inspektionskamera kan være behjælpeligt, men nogle vil få brug for det oftere end andre.

Inden du lægger et inspektionskamera i indkøbskurven, bør du derfor først og fremmest overveje, hvad du skal bruge inspektionskameraet til. Har du blot brug for et simpelt inspektionskamera som opfylder de mest basale behov, eller skal du have et mere avanceret et af slagsen, hvor du får mere valuta for pengene? Skal du bruge et inspektionskamera med et meget langt kabel, så det fx kan anvendes til inspektion af kloakledninger, eller er længden på kablet underordnet? Når du først har fundet ud af det, kan du bedre sortere i alle valgmulighederne.

Derefter bør du overveje, hvor mange penge du vil kaste efter dit nye inspektionskamera. Er det vigtigste for dig at finde et billigt inspektionskamera, eller er funktionerne vigtigere end beløbet?

Forskellige slags inspektionskameraer

Et inspektionskamera er ikke bare et inspektionskamera. De kommer i forskellige prisklasser, i forskellige udformninger og med forskellige funktioner. Her kan du læse mere om markedets forskellige inspektionskameraer.

Inspektionskamera med USB

Hvis du er på udkig efter et billigt og simpelt inspektionskamera, kan et inspektionskamera med USB være løsningen for dig. Det består af et kabel med et kamera i den ene ende og et USB-stik i den anden. Inspektionskameraet tilsluttes enten via USB-porten på en computer eller via micro USB-porten på din smartphone.

Et USB-inspektionskamera kan du få for et par hundrede kroner og opefter.

Inspektionskamera med indbygget skærm

Har du brug for et mere avanceret og professionelt inspektionskamera, bør du anskaffe dig et inspektionskamera med skærm. Der kan være meget stor prisforskel på denne type inspektionskameraer. En høj pris er ikke altid lig med god kvalitet, så vores bedste råd er, at du undersøger markedet og læser anmeldelser og tests, inden du køber et inspektionskamera - uanset hvilken type du vælger.

Trådløst inspektionskamera

De trådløse inspektionskameraer minder meget om inspektionskameraerne med indbygget skærm. Den største forskel er, at du bruger din telefon som skærm med det trådløse inspektionskamera - ofte via bluetooth.

Ekstra tilbehør til inspektionskameraet

Til nogle inspektionskameraer medfølger forskelligt tilbehør såsom magneter, spejle og kroge. Den slags tilbehør kan monteres for enden af kablet og bruges til fx at fiske tabte genstande op fra et afløb eller se om hjørner.

Læs mere: Inspektionskamera til din mobilLæs mere: Test: Har du styr på dit værktøj?Læs mere: De effektive miniskruemaskiner

Sådan spartler du et plant betongulv

$
0
0
Sådan spartler du et plant betongulv
Sådan spartler du et plant betongulv

Toppene skal slibes af, og lunkerne (fordybningerne) skal udjævnes med selvnivellerende gulvspartelmasse. Er gulvet meget ujævnt, skal hele fladen rettes op med selvnivellerende gulvspartelmasse.

Alle kan rette et lille gulv op. Det bliver først sværere, når du skal overskue et stort område. Når der kun er tale om et par lunker, skal du regne med at bruge en time eller to på projektet.

Pris:

  • 300 kroner

Materialer:

  • Selvnivellerende gulvspartelmasse
  • Primer
Læs mere: Fuldlimet klikgulv med bedre akustik Læs mere: Sådan spartler du et plant betongulv Læs mere: Skal gulvet lægges helt op ad væggen?

Er egetræ egnet som køkkenbord?

$
0
0
Er egetræ egnet som køkkenbord?
Er egetræ egnet som køkkenbord?

Spørgsmål:

Er egetræ egnet som køkkenbord? Træet er jo stærkt, men er det også godt til køkkenborde?

Svar:

Stavlimet eg er et flot og populært valg som køkkenbordsplade. Gør Det Selv har tidligere testet køkkenbordsplader, og her klarede eg sig ret godt.

LÆS MERE: De dyre køkkenborde er ikke pengene værd!

Den største fordel ved egetræ er, at det er bomstærkt. Derfor er træet mere modstandsdygtigt over for ridser end andet blødere træ. Desuden kan egetræ også slibes og friskes op igen med olie, så pladen kan holde i mange år. Egetræ er også ret modstandsdygtigt over for syre.

En ulempe ved eg er, at bordet let bliver plettet af stærke farver fra madvarer. Mærker efter fugt er lette at se, og de kan ses i lang tid.

Se resultater fra vores test af egetræ

Herunder kan du se, hvordan eg klarede sig i testen af køkkenbordplader:

Læs mere: Er egetræ egnet som køkkenbord?Læs mere: Kan jeg fikse kanten på laminatpladen?Læs mere: Støb selv en betonbordplade til køkkenbordet

Fuldlimet klikgulv med bedre akustik

$
0
0
Klikgulv af egeplanker – fuldlimet uden knirkelyde.
Klikgulv af egeplanker – fuldlimet uden knirkelyde.

Rigtig mange gulve lægges som såkaldt svømmende gulve, hvor gulvfladen bare ligger som én stor, løs skive oven på undergulvet. Det kan være helt okay. Men når du limer gulvplankerne fast, vil de ikke arbejde i skiftende temperatur og luftfugtighed. Og når gulvet ikke kan bevæge sig, kan det heller ikke begynde at knirke.

Som ekstra bonus bliver lyden af trin på gulvet reduceret, da trægulvet og undergulvet bliver en tyk, samlet flade i stedet for en tynd træskive oven på et betondæk.

Vigtige forberedelser

I denne gør det selv-vejledning viser vi, hvordan du lægger et fuldlimet klikgulv. Det er ekstremt vigtigt, at gulvet er plant og rent, inden du begynder at lægge planker på. Slib buler væk, og fyld huller op med gulvspartel, så du har en 100 % plan flade.

I vejledningen kan du bl.a. læse om fordele og ulemper ved fuldlimning af trægulve, og så viser vi, hvordan du:

  • lægger de to første rækker
  • lægger plankegulvet på svære steder fx i døråbninger
  • lægger de afsluttende rækker

God fornøjelse!

Læs mere: Fuldlimet klikgulv med bedre akustik Læs mere: Sådan spartler du et plant betongulv Læs mere: Skal gulvet lægges helt op ad væggen?

Luk lyset ind i boligen

$
0
0
En lyskasse lukker oceaner af lys ind, og kan forvandle et mørkt og lukket rum til et lys og lækkert.
En lyskasse lukker oceaner af lys ind, og kan forvandle et mørkt og lukket rum til et lys og lækkert.

Lys og især dagslys er rigtigt vigtigt for vores velbefindende. Derfor er det også vigtigt, at der er godt med lys i vores boliger. Det gavner både vores helbred, men kan også have en positiv effekt på både ens varme- og elregning.

Skal du montere nye vinduer eller ovenlys, så er det en god idé at tage hensyn til, hvor vinduerne bliver placeret. Store vinduer, der peger mod syd kan resultere i, at et rum bliver meget varmt, når solen står på. Ligesådan kan et stort nordvendt vindue resultere i et koldt rum, der kan være dyrt at varme op.

I dette tema om lys i boligen får du:

  • en gør det selv-vejledning til, hvordan du selv kan montere velux-vinduer
  • inspiration til mere lys i et etplanshus med gitterspær
  • en gør det selv-vejledning til, hvordan du kan lave skrå lyskasser i et tag med gitterspær
  • tip til at få dagslys uden vinduer
  • en gør det selv-vejledning til, hvordan du monterer en glasdør
Læs mere: Luk lyset ind i boligenLæs mere: STORT TEMA: Mere lys med ovenlysLæs mere: OVENLYS – det skal du vide!

Sådan maler du dit trægulv

$
0
0
Sådan skal du male trægulv
Sådan skal du male trægulv

TIPS: Vådt i vådt

Man får det flotteste og mest ensartede resultat, hvis man maler et trægulv efter vådt i vådt-princippet og sørger for at lade hvert lag tørre efter anvisningerne.

Princippet går ud på, at malingen hele tiden skal være “våd” i de samlinger, man maler, for maler man op til et felt, hvor malingen allerede er blevet for “tør”, bliver der nemlig meget synlige overlap i form af områder, hvor malingen er mere dækkende.

For at holde styr på arbejdet deles gulvet op i mindre felter, der hver passer til en rullefuld maling. Når man maler dem i en bestemt rækkefølge, sikrer man, at nabofelterne altid er våde.

Male trægulv: Gulvet deles op i mindre felter. På den måde sikrer man, at nabofelterne altid er våde.

Et gulv uden sprækker

Hvis man vil have et trægulv uden åbne fuger, skal fugerne først kradses rene, hvorefter de lukkes med akrylfugemasse. Gamle gulve arbejder ikke mere, så fugemassen kan sagtens holde i siderne.

Det bliver pænest, hvis fugen ligger et par millimeter under gulvniveau. Så beholder gulvet sin bræddestruktur, og malingen slides heller ikke af fugerne. En fugepatron rækker til 2-3 kvadratmeter, så der går nogle patroner til et helt gulv.

Sådan skal du male trægulv
Læs mere: Sådan maler du dit trægulvLæs mere: 2 metoder: Mal træværket så det holder Læs mere: Skal træet vaskes, før jeg maler?

Skægkræ er det nye skadedyr i Danmark

$
0
0
Skægkræ minder om sølvfisk, men de er større og mere mørke i farven end sølvfisk. Derudover har de lange “antenner” på kroppen.
Skægkræ: En læser har sendt dette foto til redaktionen, hvor man tydeligt ser, at der er tale om skægkræ med de karakteristiske antenner.

Spørgsmål og svar om skægkræet

Skægkræet har længe været et problem i Norge, hvor insektet er steget kraftigt i antal de seneste fem-seks år. Nu er turen kommet til Danmark. Måske har du allerede skægkræ derhjemme, men har forvekslet dem med sølvfisk? Her kan du læse hvad forskellen er på sølvfisk og skægkræ og blive klogere på insektet sølvkræ.

Klik på spørgsmålet og kom direkte til svaret længere nede i artiklen.

Skægkræ spreder sig

En ny plage er med stor sandsynlighed på vej til de danske boliger - skægkræ - på latin ctenolepisma longicaudata. Et lille undseeligt insekt, der minder meget om sølvfisken, som vi alle kender fra gulvet i badeværelset. Skægkræ bliver også kaldt for skægget sølvkræ.

Men skægkræ kan vise sig, at være en meget større plage end netop sølvfisk, selvom de minder meget om hinanden.

Hvad er forskellen på sølvfisk og skægkræ?

Mens de fleste af os har stiftet bekendtskab med sølvfisken, så har mange af os heldigvis stadig til gode at hilse på skægkræ. Skægkræ er i familie med sølvfisk, men skægkræ bliver større end sølvfisk - op til 2 cm langt, og så er skægkræ udstyret med lange antenner på især den forreste del af kroppen. Skægkræ er mørkere i farven end sølvfisk, og har “skæg” langs kroppen, deraf navnet skægkræ.

Hvis du møder - det du tror er - en sølvfisk på en lodret flade, kan du være sikker på, at det er et skægkræ. For i modsætning til sølvfisk er skægkræet i stand til at kravle på lodrette flader.

Skægkræ spreder sig til HELE din bolig

Skægkræ kan kravle på lodrette flader og er stort set altædende. Det vil sige, at de lever af små mængder tørstof, eksempelvis døde insekter, tapet, pap, papir men også mel og gryn. Det betyder, at skægkræ ofte spreder sig til hele huset, hvor sølvfisk holder sig til badeværelset eller måske køkkenet. Du kan derfor være uheldig at finde skægkræ i dit mel eller havregryn, hvis du ikke emballerer denne type fødevarer grundigt.

Skægkræ minder om sølvfisk, men de er større og mere mørke i farven end sølvfisk. Derudover har de lange “antenner” på kroppen.

Hvor kommer skægkræ fra?

Skægkræ har indtil nu været et ukendt problem i Danmark, men vores nordiske naboer i især Norge har gennem de senere år været plaget af skægkræ, og nu ser det ud til, at skægkræet har spredt sig til Danmark.

Skægkræet er kommet ind via pakkepost, breve, feriekufferter eller papemballage fra møbelleveringer og lignende.

Derfor er skægkræ svære at få bugt med

I modsætning til sølvfisk, så er skægkræ mere besværlige at få bugt med. Skægkræ formerer sig hurtigt, når de først er kommet indendøre. At skægkræ kan sprede sig til hele boligen, og tilmed kan gå i dine fødevarer, gør dem til en rigtig plage for boligejere. Skægkræ er lyssky og derfor er de nataktive, hvilket også gør det svært at opdage skægkræ, før de har formeret sig i stort antal.

Skægkræ har ingen fjender i hjemmet, og de er dygtige til at gemme sig, derfor er det også svært at se, hvor man skal sætte ind, for at få bugt med skægkræ.

Her finder du skægkræ

Skægkræ kan godt lide at opholde sig tørre og mørke steder. Så i modsætning til Sølvfisk, som trives bedst i det fugtige miljø i badeværelset, så foretrækker skægkræ altså varmere og mere tørre steder. Så bag reoler, under lister og i revner og sprækker i boligen, kan du finde skægkræ. Skægkræ er ganske små i den første del af deres liv, så de kan finde vej ind de mest forunderlige steder i boligen.

Der er registreret skægkræ i flere dele af Danmark - både i Jylland og på Sjælland. På Gør Det Selv-redaktionen har vi fået en henvendelse fra en læser i københavnsområdet, som har set flere skægkræ i sit hjem - og også var hurtig at fange dette billede af den.

Skægkræet (Zygentoma; Lepismatidae – Ctenolepisma longicaudata) hører til børstehalerne, som er blandt de ældste insekter på jorden.

Stort mørketal i forhold til skægkræ

Skægkræ er meget nemme at forveksle med den mere almindelige sølvfisk. Derfor er det også meget svært at vide, hvor udbredt skægkræet allerede er i Danmark.

Da vi på Gør Det Selv-redaktionen kiggede på billeder af skægkræ var der mindst én kollega, der var sikker på, at hun har haft skægkræ i gennem flere år i hendes hjem på Amager. Hun troede bare, at det var store sølvfisk.

Sådan kan du kende et skægkræ

Det er vigtigt, at sætte ind med det samme, hvis du har mistanke om, at din bolig er hjemsøgt af skægkræ. Derfor er det vigtigt, at vide, hvad man skal kigge efter, når man støder på et mistænkeligt insekt.

  • Kroppen på skægkræ er cirka 2 centimeter lang, hvilket er større end en sølvfisk
  • Skægkræ er udstyret med 3 lange haletråde og to antenner ud fra hovedet
  • Skægkræ har små hår langs hele kroppen
  • Skægkræ er mere brunlige end sølvfisk
  • Skægkræ kan modsat sølvfisk kravle på lodrette flader

Nu hvor du kender skægkræets karakteristika, er du nok ikke længere i tvivl, når du ser et i dit hjem.

VIDEO: Se skægkræet i denne video

En læser var hurtig til at tage telefonen og optage denne video af et skægkræ, der piler hen over et bord. Skægkræ er hurtige, men ikke umulige at fange.

Det kan du gøre for at undgå skægkræ

For at undgå skægkræ, er det vigtigt, at du holder øje med, hvad du bringer ind i dit hjem. Har du været på ferie, så vask dit tøj som det første, når du kommer hjem - også det tøj du ikke har brugt. Modtager du mange pakker, så tjek dem igennem, inden du flår pappet i stykker. Modtager du møbler eller andre større ting til boligen, er det også vigtigt, at du tjekke disse igennem, inden du tager dem ind i boligen.

Det er svært at slippe af med skægkræ, når de først har fundet vej til dit hjem, derfor er der god grund til at tage sig nogle forholdsregler for at undgå at de flytter ind. Hos Skadedyrskontrol Danmark anbefaler de følgende seks ting for at undgå skægkræ i hjemmet:

1: Undgå fugt i hjemmet.
2: Luft hyppigt ud.
3: Få varmet dit hjem op.
4: Støvsug og gør rent.
5: Skil dig af med de madvarer, som skægkræ er gået i.
6: sørg for at pakke dine tørre madvarer såsom mel og gryn ind i lufttætte bøtter.

Opdager du skægkræ i din bolig, er det vigtigt, at du hurtigst muligt begynder på at bekæmpe skadedyrene. Jo hurtigere du sætter ind mod skægkræ, jo lettere er det at komme dem til livs.

Sådan bekæmper du skægkræ

Det er desværre ikke helt let at komme af med skægkræ, når de først har fundet vej til din bolig. Grundig og gentagende rengøring kan hjælpe en del, men ofte må der professionel hjælp til, før man bliver fri for skægkræ. Det mest anvendte er, at udlægge såkaldt ædegift, der bryder skægkræets livscyklus. Men da skægkræ kan blive op til 7 år gamle, har de derfor en lang livscyklus, så det kan blive en langvarig proces, før man ser resultatet.

Der er flere skadedyrsbekæmpere i Danmark, der tilbyder at komme ud og bekæmpe skægkræ hos private. Men der er også mulighed for at gøre det selv. Det kan du blandt andet gøre ved hjælp af et insektmiddel (Fx Trinol 810) og plastikfælder med klisterpapir og lokkemad.

Effektiv metode: Nye testresultater fra Norge

I Norge, hvor de længe har været plaget af skægkræ, har de udført mange forsøg for at finde ud af, hvilken metode, der er mest effektiv i bekæmpelsen af skægkræ. I september 2019 publicerede FHI (Folkehelseinstituttet) en ny undersøgelse, hvor ædegift - i dette tilfælde 'Advion ant' eller 'Advion Cockroach' - kombineret med grundig rengøring forud for behandling er meget effektiv.

Ædegiften bliver placeret i små dråber langs lister og andre naturlige gemmesteder for skægkræet. Metoden er både blevet testet i en boligblok, et rækkehus, en børnehave, et bibliotek. Uanset hvilken af boligformerne, der blev behandlet var konklusionen at det er en meget effektiv metode.

Efter 4-12 uger efter behandlingen var bestanden af skægkræ blev reduceret med over 90 %. Flere af forsøgene er fortsat undervejs, og derfor er de endelige resulater ikke på plads endnu. Men i forsøget i boligblokken har man efter 28 uger slet ikke kunne observere skægkræ.

Konklusionen er at ædegift er effektivt mod skægkræ. Og at selv små mængder giftdråber, kan være tilstrækkeligt. Dette skyldes også den "sekundære forgiftning", der betyder, at de skægkræ, der er døde af giften bliver spist af levende skægkræ, der derved indtager giften sekundært.

Se hele undersøgelsen her på Folkehelseinstituttets hjemmeside: Eksempler på åtebekjempelse av skjeggkre i ulike lokaler Obs: Artiklen er på norsk.

Læs mere: Skægkræ er det nye skadedyr i DanmarkLæs mere: Sådan! Få bedre akkustik i hjemmetLæs mere: Facadebeklædning - Se mulighederne her!

Sådan skifter du din vindskede!

$
0
0
Vindskede –  Sådan skifter du din vindskede!
Vindskede –  Sådan skifter du din vindskede!

Hvad er en vindskede?

En vindskede har til formål at at beskytte tagudhænget på husets gavle, så vind og fugt ikke uden videre kan trænge ind bag tagbeklædningen. Fugt kan skabe råd og svamp på sigt, og det er derfor vigtigt, at husets vindskeder fungerer efter hensigten.

Råd og svamp i tagkonstruktionen er rigtig skidt for indeklimaet og dyrt at få udbedret. Vindskeder findes i flere materialer – blandt andet i trykimprægneret træ. En vindskede i trykimprægneret træ har den fordel, at den takket være imprægneringen er ganske modstandsdygtig overfor vind og vejr, og så er den billig.

Hvilke materialer kan man købe vindskeder i?

Vindskeder i aluminium er blandt andet populære, fordi de ikke kræver vedligeholdelse. Alu-vindskeder kommer typisk rå i den klassiske ”aluminiumsfarve”.

Investerer du derimod i vindskeder i stål, kan du ofte vælge mellem flere farver – typisk i røde og sorte nuancer.

Vælger du vindskeder i zink får du også et materiale, som kræver minimal vedligeholdelse. Du bør dog være opmærksom på, at zink med årene får en helt irgrøn farve, som i øvrigt er rigtig flot.

LÆS OGSÅ: Fibercement: Brædder der ALDRIG rådner

Kan man selv skifte vindskeder?

Ja. Du kan godt skifte vindskeder selv, men det er nemmest at være to, da vindskederne ofte er ret lange. Har du et hus med vindskeder af trykimprægneret træ er det derfor ”bare” at afmontere de gamle vindskeder, måle præcist op og montere de nye efter samme princip (Du får en udførlig beskrivelse i videoen længere nede i artiklen).

Kan man selv skifte vindskeder?

VIDEO: Sådan monterer du nye vindskeder

Tømreren viser dig her, hvordan du tilpasser og monterer nye vindskeder. Vi har pillet de to yderste rækker tegl af, så der er god plads at arbejde på. Det giver os desuden mulighed for at tilpasse taglægterne, så vindskeden kommer til at passe perfekt med den yderste række tegl.


Her får du en beskrivelse af den fremgangsmåde, som tømreren benytter i videoen:

Der skrues nogle klodser på, der senere skal bruges til at gøre underbrædderne fast i. Det første bræt til vindskeden holdes op, så det støder op til taglægterne. På den måde er det ganske nemt at montere første bræt helt lige.

Start med at fastgøre det på midten. Er brættet en smule skævt, kan det tvinges på plads i de to ender. Sætter du en skrue ned gennem taglægten og ind i vindskeden, er du sikker på, at den sidder fantastisk godt fast.

Brædderne, vi bruger, er trykimprægneret 25 gange 150mm. Når det første bræt er monteret, skal der streges op på hver enkelt taglægte, hvor den skal kortes af. Bruger du en vinkel, opnår du det bedste resultat.

Næste vindskedebræt skal nemlig fastgøres i enderne af lægten. Derfor er det vigtigt, at den bliver skåret lige over. De sidste to rækker tegl lægges på plads. Og når du lægger tegl, skal du huske, at alle tegl i udhænget skal sømmes fast.

Brættet er ikke tilpasset i længden. Derfor streges der op efter et vaterpas, så snittet kommer til at flugte med tagspæret. Det næste bræt lægges på. Bemærk, at der er skruet en lille hjælpeklods på, så arbejdet kan udføres af én mand.

Igen fastgøres det i midten og derefter i den ende, hvor det støder op til det det første bræt, der blev monteret. Der streges op og saves af, så de to inderste brædder i vindskeden passer perfekt til hinanden.

En skrue i vindskeden kan også bruges som støtte for det næste bræt.Skruen er sat i en højde, der passer med sluthøjden for dette bræt, hvilket gør monteringsarbejdet nemt og hurtigt.

Nu, hvor begge brædder er skruet fast, kan vindskeden saves til i bunden. Der streges lodret op, hvilket på denne taghældning vil give en skrå flade, der giver et harmonisk udtryk. På samme måde monteres det andet bræt på husets langside.

Er du omhyggelig med opmåling, inden det skrues fast, får du et godt resultat. Er brættet – som her – ikke langt nok, skal det naturligvis blot samles over en af tagremmene.

Præcis som før streges der op og saves af længden på vindskeden, så den passer med brættet vinkelret på. På grund af taghældningen stikker kanten af det skrå bræt op og skal derfor saves af, inden dækbrættet kan monteres.

Dækbrættet skal placeres, så det stikker ca. 1 cm ud foran. Det giver det pæneste resultat. Og når afstanden er rigtig, fastgøres det med skruer. På udendørs træ og specielt trykimprægneret træ bør du benytte rustfrie skruer, da de hverken ruster eller går i forbindelse med kemien i det imprægnerede træ.

Dækbrættet sørger for, at der ikke kommer vand ind under taget og beskadiger spær og lægter.Vindskeden er nu på plads og giver byggeriet et færdigt og helstøbt udseende.

Læs mere: Sådan skifter du din vindskede!Læs mere: Min tagrende er utætLæs mere: 3 populære tagplader af klar plast

Test af borehamre

$
0
0
Borehammer test: Vi tester 5 stærke borehamre
Borehammer test: Vi tester 5 stærke borehamre

En slagboremaskine er en fin maskine, når du fx skal bore i mursten. Men er der tale om en mur i beton, kommer du ikke langt uden en borehammer. Her er der både skruet ned for omdrejningerne og antallet af slag. Til gengæld er slagene en hel del større og mere kraftfulde, og det gør borehammeren i stand til at slå sig gennem den meget hårde beton.

De større slag kan blandt andet lade sig gøre på grund af borehammerens smarte SDS-fæste. Det holder nemlig godt fast om boret, mens det samtidig giver mulighed for, at boret frit kan bevæge sig nogle millimeter ud og ind.

Batterimaskiner med power

I testen her har vi valgt at fokusere på borehamre på batteri. Prisen er ikke overraskende en del højere sammenlignet med maskiner på 230 volt, og du skal regne med at betale cirka det dobbelte. Til gengæld slipper du for den besværlige ledning, forlængerledninger og bekymringer om at have en stikkontakt inden for rækkevidde.

Som vores test viser, så behøver du dog på ingen måde gå på kompromis med hensyn til power, bare fordi du dropper ledningen. De stærkeste modeller præsterer helt på højde med de kablede udgaver, og de kan tilmed blive ved længe, før batterierne er flade.

Nogle af deltagerne kan endda bruges som elmejsel, når du skal have fliserne på badeværelset eller i køkkenet ned i en fart.

Borehammer test: Sådan har vi gjort

Styrken målte vi ved at bore seks krævende 10-mm-huller i en betonsten, mens vi tog tid. Bagefter testede vi udholdenheden ved at bore videre, indtil batterierne var helt flade. En enkelt borehammer kom med to batterier, som begge tæller med.

Under vores arbejde med maskinerne har vi løbende vurderet deltagernes ergonomi og kvalitet. En borehammer skal være solid og langtidsholdbar. Men den kan også blive så solid, at det går ud over betjeningen, da maskinen kan blive både tung og klodset. Det kan derfor være svært at finde den rette balance.

Uafhængig borehammer test

Magasinet Gør Det Selv er 100 procent uafhængigt af producenter, annoncører og andre interessenter.

Vores testredaktør undersøger markedet for, hvad der findes, og håndplukker selv alle de maskiner, han vil teste.

Alle deltagere bliver udsat for de præcis samme hårde tests, som du kan læse nærmere.

Vi har testet disse 5 borehamre

EINHELL HEROCCO
RYOBI R18SDS-0
AEG BBH 18C-0
DEWALT DCH133M1
MAKITA DHR182Z

HENT HELE TESTEN og se, hvilken borehammer der blev den store vinder af vores borehammer test.

Læs mere: TEST: Vi tester 5 stærke borehamre på batteriLæs mere: Det skal du vide om søjleboremaskinenLæs mere: TEST: Vi tester 6 stærke søjleboremaskiner

Flotte naturlige gulve med mat lak

$
0
0
Mat lak – giver en flot, naturlig overflade på dit trægulv.
Mat lak – giver en flot, naturlig overflade på dit trægulv.

Tidligere var et lakgulv typisk blankt og skinnende med et meget synligt lag oven på træet, der kom til at se kunstigt ud.

Sådan er det ikke længere, for den typiske gulvlak i dag har ikke en meget høj glans og en spejlblank overflade, men er derimod en mat lak, som får træet til at se naturligt ud, da laklaget ikke fremstår særlig tydeligt.

Da mange i dag ønsker et gulv, der ser naturligt ud, vinder mat lak frem til det nye, ubehandlede eller nyslebne gulv. Det skyldes også, at lak giver en stærk overflade, der beskytter træet godt og er nem at gøre rent og vedligeholde.

Lak er også den overfladebehandling, der bedst klarer sliddet i den trafikerede entré og de spildte madvarer i køkkenet, men den fungerer også fint i stuer og værelser.

Mange boliger i dag har store, åbne rum, der hænger sammen, fx køkken-alrum. Da det som regel er pænest, at der er den samme gulvoverflade i hele det store rum, skaber det et behov for gulve, der kan klare det hele. Det behov opfylder lak allerbedst af de overfladebehandlinger, der findes på markedet.

Hent vejledningen, og se, hvordan du lakerer dit gulv

Læs mere: Flotte naturlige gulve med mat lak Læs mere: Fuldlimet klikgulv med bedre akustik Læs mere: Sådan spartler du et plant betongulv

Hjælp os!

Bliv ekspert i overfræseren på 5 minutter

$
0
0
Sådan bruger du en overfræser
Overfræser: Bliv ekspert i overfræseren på 5 minutter

Kvikguide til overfræseren

Med en overfræser i værkstedet er du sikret høj kvalitet på dine projekter. Maskinen forvandler grove kanter til ren snedkerkunst.

Her kommer vi hele vejen rundt om overfræseren. Vi viser dig, hvad du skal kigge efter, når du køber en overfræser, gennemgår forskellige typer overfræsere og viser dig, hvordan du bruger den. Klik på linket og kom direkte til afsnittet længere nede i artiklen.

Det skal du kigge efter, når du køber overfræser
3 typiske opgaver med en overfræser
Sådan bruger du en overfræser

Det skal du kigge efter, når du køber overfræser

En overfræser fræser spor, afrunder skarpe kanter og nedfælder hængsler og beslag. Og så laver den flotte profilerede og helt identiske lister. Kort sagt: Med en overfræser får du professionel kvalitet på dine gør det selv-projekter. Herunder kan du se, hvad du skal kigge efter, når du køber overfræser.

Overfræserens detaljer

REDAKTIONEN TESTER: Find vores nyeste test af overfræsere her

Sådan bruger du en overfræser

Overfræseren er genial og giver superflot finish til diverse gør det selv-projekter, men den kræver lidt øvelse. Og så er en overfræser lidt mere avanceret at indstille end fx en boremaskine eller en stiksav. Men når først man har fået styr på dybdeindstilling, fræseretning og omdrejningshastighed, så er det bare fuld fart fremad.

Sådan bruger du en overfræser
Overfræser: Hastighed og materialer

UDFORDRING: Sådan styres overfræseren på smalle kanter

Det er svært at balancere overfræseren på en smal kant, fx hvis der skal fræses ud til beslag på kanten af en låge eller en dør. Men med et hjemmelavet støtteanlæg, som er lige til at spænde på emnet, får du en stabil flade at føre overfræseren på.

Overfræser: Sådan bruger du overfræseren
Læs mere: TEST: Vi tester 7 populære stiksaveLæs mere: TEST: Vi tester 5 stærke borehamre på batteriLæs mere: Bliv ekspert i overfræseren på 5 minutter

Test af stiksave på batteri

$
0
0
Stiksav test: Vi tester 7 populære maskiner
Stiksav test: Vi tester 7 populære maskiner

Stiksaven er den mest alsidige elsav og en oplagt opgradering til enhver værktøjssamling, som ikke allerede indeholder en. Cirkler og mønstre saves uden de store problemer, og holder du tungen lige i munden eller tager et parallelanslag eller en skinne i brug, kan den også lave helt lige snit.

Mængden af specialklinger til forskellige materialer er imponerende, og de gør dig i stand til at save i alt fra træ og plexiglas til aluminium, stål og støbejern. Og vælger du en helt fintandet klinge, kan du faktisk lave helt rene snit i laminat.

LÆS OGSÅ: Stiksavsklinger: Vælg den rigtige klinge til din stiksav

Pris fra 1.050 til 3.000 kroner

Til testen har vi samlet syv populære maskiner, der med lader og batteri kan købes for 3.000 kroner eller mindre. To deltagere koster kun omkring en tredjedel, men klarer sig imponerende godt til prisen.

Stiksav test: Sådan har vi testet

For at teste styrke lavede vi to snit på 1 meter i en 16-mm-MDF-plade. Deltagerne blev udstyret med en frisk klinge, penduludslaget blev sat til maks., og sømmet blev trykket i bund.

Når du saver i laminat, bliver selv små fejl meget tydelige. Derfor var det netop laminat, vi savede i, da snitkvaliteten skulle testes.

Under arbejdet har vi løbende vurderet ergonomien, og hvor nemme savene er at håndtere.

Udholdenheden er afgørende, hvis du skal kunne løse større opgaver uden hele tiden at skulle lade op. Derfor savede vi i MDF, indtil batterierne var helt flade.

LÆS OGSÅ: Bliv ekspert i stiksaven på 5 minutter

Uafhængig stiksav test

Magasinet Gør Det Selv er 100 procent uafhængigt af producenter, annoncører og andre interessenter.

Vores testredaktør undersøger markedet for, hvad der findes, og håndplukker selv alle de maskiner, han vil teste.

Alle deltagere bliver udsat for de præcis samme hårde tests, som du kan læse nærmere beskrevet på disse sider.

Vi har testet disse 7 stiksave i vores stiksav test

EINHELL TE-JS 18 LI-SOLO
BOSCH PST 18 LI
RYOBI R18JS7-0
METABO STA 18 LTX 100
DEWALT DCS335NT
AEG BST18BLX-0
MAKITA DJV181Z

HENT HELE TESTEN og se, hvilken stiksav der klarede det bedst i vores stiksav test.

Læs mere: TEST: Vi tester 7 populære stiksaveLæs mere: Bliv ekspert i stiksave på 5 minutterLæs mere: Stiksaven ridser træet. Hvad gør jeg?

Sådan vælger du fugemasse

$
0
0

Fugemasse kan groft sagt deles op i fem hovedgrupper efter det materiale, de er lavet af. Det er akryl, bitumen, MS, PU og silikone. Inden for hver hovedgruppe findes forskellige typer til forskellige formål. Men hvad skal du vælge, når du står i byggemarkedet og kigger på hylderne? Det afhænger helt af, hvad du skal lave, så under omtalen af de almindeligste typer her på siden har vi skrevet, hvad de enkelte fugemasser kan bruges til.

Derudover er det altid en god idé at vende patronerne om og se, hvad der står på bagsiden.

Læs også: Fugen – der redder dig hver gang

Hvad skal du bruge fugemassen til?

Inden du køber, skal du gøre dig klart, hvilke egenskaber du ønsker dig. Det kan være, at du vil kunne slibe fugemassen, når du har lagt et skibsgulv eller fuget mellem to køkkenbordsplader? Eller måske vil du male fugen mellem væg og fodpanel over? Eller du vil fuge rundt om det nye badekar? Så skal du sikre dig, at fugemassen har de ønskede egenskaber. Det står på patronen, men med denne oversigt får du også et rigtig godt fingerpeg om, hvad du kan bruge hvor.

DE 8 VIGTIGSTE FUGEMASSER:

1. Bitumen/tagklæber

Tagklæberen bruges bl.a. til at lime underpap og tagpap fast med samt til at reparere huller i taget. Den fremstilles af bitumen. Det er et restprodukt, som kommer, når man raffinerer råolie. Den er både en fugemasse og en lim, og den hærder ikke helt igennem, men bliver ved med at være blød og klæbende indeni. Den skal derfor beskyttes mod at blive beskadiget, fx dækkes af tagpap.

2. Vådrums-silikone

Vådrums-silikone er en sej silikonemasse, som danner en meget elastisk og vandttæt fuge. Den anvendes ved fuger, som er meget udsat for vand i fx køkken og badeværelse. Du skal være klar over, at den mugner på et tidspunkt, selvom den er tilsat antimugmiddel. Fugemassen skal fjernes mekanisk, fx med en skarp kniv, da kemiske opløsningsmidler kan skade vådrumsmembranen.

3. Brandfugemasse

Fugemasse, der kan tåle op til 1200° C. Den anvendes fortrinsvis i brændeovne til at tætne utætheder og til at klæbe glasfiberpakningen fast til ovnlågen. Fugemassen bliver hård som sten, når den hærder.

4. Glassilikone

En specialfugemasse, som bruges til at lime akvarier sammen med og til montering af spejle. Den kan også bruges som vådrums-silikone, men pas på, for den er eddikebaseret og kan ætse porøse overflader som fx marmor. Er glasklar og hærder til en halvhård, gummiagtig fuge.

5. PU-fugemasse

Der er udviklet andre og mere miljøvenlige fugemasser end PU-masser (PU = Poly-Uretan). Den regnes dog af mange for at være den stærkeste fugemasse, og da den hæfter på alt, bruges den derfor stadig mellem fx murværk og vinduer, på trods af at den udskiller isocyanatgas under hærdningen. Den er elastisk og kan males over.

6. MS-fugemasse

Når en fugemasse hedder fx marinefuge eller multifuge, er den højst sansynligt en MS-fugemasse. Den giver meget holdbare fuger, som for nogles vedkommende hærder op, så du kan slibe dem. Derfor kan den anvendes til skibsgulve (med gummifuger), skibsdæk, samling af køkkenbordsplader m.v. Massen er ret tynd ved påføring og fylder revnerne godt ud.

LÆS OGSÅ: 3 klassiske fuge-fælder

7. Akrylfugemasse

Gruppen er stor, og der findes en masse forskellige varianter med navne som indendørs byggefuge, akrylfuge, malerfuge, latex, basic eller lignende. Masserne i denne gruppe er perfekte, når du fx vil skjule en revne mellem et fodpanel og en væg. Massen skal bruges indendørs og kan males over. Når den er hærdet, er overfladen lidt gummiagtig, men den kan ikke give sig ret meget.

8. Byggefuge

Denne form for fugemasse forener fordelene fra silikone- og PU (polyuretan)-fugemasser til en elastisk fuge, som kan give sig op til +/- 25 %. Anvendes både ude og inde, bl.a. til at tætne fuger mellem bygningsdele og rundt om døre/vinduer. Fordelen frem for den tidligere benyttede silikonefuge er, at byggefugen kan males over og tåler større temperaturudsving.

LÆS OGSÅ: Sådan bruger du silikonefuge

Læs mere: Vælg den rigtige fugemasseLæs mere: Geniale fliseclips til store fliserLæs mere: Hvilken lim skal jeg bruge til plankebordet?

Klinkbeklædning - den klassiske træbeklædning

$
0
0
Klinkbeklædning – Se den klassiske træbeklædning
Klinkbeklædning – Se den klassiske træbeklædning

Klinkbeklædning er en klassisk træbeklædning til huse, skur, hegn osv., hvor brædderne monteres vandret på en måde, så vandet bliver ledt væk. Kendetegnet ved klinkbeklædning er nemlig, at brædder til klinkbeklædning er skåret ud, så de er lidt skrå – smallest foroven og tykkest forneden – så vand bliver ledt ud over brættet nedenunder.

Klinkbeklædning – den klassiske træbeklædning

Montering af klinkbeklædning

Klinkbrædder, der samles med fer og not, gør monteringen nem. Det giver samtidig en robust beklædning, der er helt ensartet. En klinkbeklædning på et hus eller et skur monteres typisk til et træskellet, men vælger du fx klinkbeklædning til et hegn, kan du vælge at montere brædderne i såkaldte H-stolper. Det er stolper, hvor der er hver side er et spor, som brædderne kan føres ned i.

Klinkbeklædning: Montering af klinkbeklædning

Det er ikke alle klinkbrædder, der samles med fer og not. Klinkbrædder kan også blot have et indhak på bagsiden i den "tykke" ende, som passer med toppen af det underliggende bræt. Denne montering af klinkbrædder er også nem, og resultatet helt ensartet, dog ikke en helt så stabil samlet flade, som hvis klinkbrædderne samles med fer og not.

Almindelige brædder kan også sættes op som klinkbeklædning, hvor det øverste bræt fastgøres, så det stikker lidt ud over det nedenunder. Denne måde at lave klinkbeklædning på er lidt mere bøvlet og ikke velegnet til større projekter.

Sort klinkbeklædning

Brædder til klinkbeklædning findes i flere forskellige versioner – ru, høvlede, med eller uden trykimprægnering og med eller uden maling. Hvis du ved, at din klinkbeklædning skal have en bestemt farve, fx sort, er det rigtig smart at vælge klinkbrædder, der allerede er formalede, så du selv slipper for at gøre det.

Trykimprægneret klinkbeklædning

Klinkbeklædning er typisk en træbeklædning til udendørs brug, derfor vil træet ofte være trykimprægneret på traditionel vis. Men der findes også andre typer for imprægnering, fx såkaldt thermowood og superwood, der også kan fås til klinkbeklædning.

Klinkbeklædning i lærk og maghoni

Klinkbeklædning kan også laves i træsorter, der fra naturens side er bedre rustet til at klare vind og vejr end fx de almindelige nordiske træsorter som fyr og gran, der typisk bruges til de trykimprægnerede klinkbrædder.

Lærketræ af høj kvalitet som fx sibirisk lærk har en ekstra høj "tæthed" samt et højt indhold af harpiks og garvesyre, der giver træet en naturlig imprægnering og gør det ekstra modstandsdygtigt overfor råd og svamp. Selv om lærketræ har en naturlig modstandskraft er det dog stadig en god ide, at du behandler det med plejende olie beregnet til lærketræ.

Det samme gælder eksotiske træsorter som fx mahogni, teak og ipé. Disse træsorter har et naturligt højt indhold af olie, som også gør dem ekstra modstandsdygtigt, men stadigvæk forlænges levetiden, hvis du plejer denne type klinkbeklædning med olie.

Klinkbeklædning i lærk og maghoni
Læs mere: Klinkbeklædning - Se den klassiske træbeklædning Læs mere: Facadebeklædning - Se mulighederne her!Læs mere: Få en flot facade med træbeklædning

Derfor er træboret vigtigt!

$
0
0
Træbor: Snegleboret gør det let at bore større, helt præcise huller i træ. Sneglebor fås i mange forskellige størrelser.
Træbor: Snegleboret gør det let at bore større, helt præcise huller i træ. Sneglebor fås i mange forskellige størrelser.

Ingen værktøjskasse er komplet uden et par gode bor.

Du har selvfølgelig brug for et godt, murbor med hærdet spids og skær, der kan bore igennem mursten og beton.

Men et godt træbor er også uundværligt. Uden et træbor er det nemlig svært at få et helt perfekt og fint hul i træ. Boret har skarpe skær og en snegleform, der lader det skære igennem træet med næsten kirurgisk præcision.

Kært barn har mange navne, og et træbor kan også hedde mange forskellige ting. Det klassiske træbor kaldes også spiralbor, mens der findes specialister under navne som sneglebor, forstnerbor og spadebor.

Intet træbor uden centerspids

Et træbor adskiller sig fra eksempelvis et murbor ved at have en spids, som gør det let at styre boret og som sikrer, at det får ordentligt fast i træet, når du begynder at bore. Det er det, der kaldes en centerspids.

Et bor kan have centerspids med eller uden gevind. Der findes en del forskellige træbor og fælles for dem er, at de alle fås med centerspids.

Træbor: Den skarpe spids på et træbor kaldes centerspidsen. Det er det, der sørger for at boret kan få fat i træet og lave hullet helt præcist.

Masser specielle træbor

Der findes et bor til enhver situation, og der findes også en masse, du aldrig (eller kun meget sjældent) får brug for.

I kategorien af specielle træbor kan man nævne:

  • Snegleboret, der typisk er længere end et almindeligt træbor. Snegleboret har en spiralformet spids, der trækker boret ned i træet.
  • Spadeboret, der bruges til at bore større huller, hurtigt, men ikke så præcist.
  • Forstnerboret, der laver huller med en flad bund, hvor der så kan placeres en træprop, for eksempel på en træterrasse eller i et trægulv.

Et ganske almindeligt træbor med et cylindrisk fæste vil formentlig være nok til de flestes hverdagsbehov. Det er det bor, der også kaldes spiralbor.

Multibor eller træbor?

Multibor, eller universalbor, er meget populære, fordi de kan bruges til mange forskellige ting. Murværk, træ og metal. Multiboret kan alt, men det mestrer ikke noget til perfektion. Heller ikke at bore i træ. Skærene er ikke specielt skarpe, og der er ingen centerspids. Så skal du bore med stor præcision, er et multibor ikke meget værd. Så skal der altså et rigtigt træbor/spiralbor til.

Læs mere: Er universalboret det perfekte bor? Læs mere: Derfor er et træbord vigtigt!Læs mere: TEST: Vi tester 7 populære stiksave

Varmpepumpen - meget mere end varm luft!

$
0
0
Genial varmepumpe: Varmepumpen er en effektiv, billig og miljøvenlig måde at varme dit hus op på.
Genial varmepumpe: Varmepumpen er en effektiv, billig og miljøvenlig måde at varme dit hus op på.

Varmepumpen er en effektiv, billig og miljøvenlig måde at varme dit hus op på. Og så er den tilmed meget mere end bare en avanceret varmeblæser. Den sørger for, at luften i huset bliver renset flere gange i døgnet, og at der er en ordentlig temperatur i de rum, du ønsker det. Den opfanger pollen, og den kan køle det rum ned, den sidder i, hvis det en sommerdag skulle blive for varmt.

Du kan placere varmepumpens indedel i et enkelt rum, eller du kan sætte indedele op i flere rum, så hele huset bliver varmet op. Om du har brug for én eller flere udedele, ved montøren. Det afhænger af forholdene.

LÆS OGSÅ: Varmepumpeskjuler: Sådan gør du det selv

Naturligvis også på nettet

Varmepumper kan fjernbetjenes – enten fra en traditionel fjernbetjening eller via din telefon. Og naturligvis også via wi-fi, så du, uanset hvor i verden du befinder dig, kan kontrollere, betjene og indstille din varmepumpe. De avancerede modeller kan selv regulere effekten efter vejret, helt uden din indblanding.

Pris og kvalitet hænger sammen

De billige varmepumper, du kan købe (også hos nogle montører), er ikke nødvendigvis en god fidus. De kan være produceret til at fungere under andre himmelstrøg end de skandinaviske.

De gør uden tvivl gavn i tørt og varmt klima, fx i Sydeuropa, men heroppe, hvor det både kan være meget koldt og meget fugtigt til tider, skal du have et anlæg, som er bygget til forholdene. Og de anlæg koster mere end de andre.

Vi vil ikke anbefale specifikke mærker her, men kig dig godt for på nettet, og læs brugeres og eksperters anbefalinger. Regn med priser fra 18-22.000 kr. inkl. montering.

Bliv klog på varmepumpen

I denne gør det selv-vejledning gennemgår vi varmepumpen og dens funktioner. Du kan bl.a. blive meget klogere på, hvordan kulde bliver til varme, se hvordan varmepumpen skaber cirkulation og fordeler varmen jævnt i rummet, og læse om, hvorfor den er en fordel i forhold til fugt.

God fornøjelse!

Læs mere: 10 gode råd til placering af varmepumpen Læs mere: Sådan slipper du for STØJ fra varmepumpenLæs mere: Varmpepumpen - meget mere end varm luft!

Er universalboret det perfekte bor?

$
0
0
Boret kan sagtens bore i træ.
Boret kan sagtens bore i træ.

Spørgsmål:

Er universalboret det perfekte bor?

Svar:

Kort sagt, nej!

Et universalbor kan bruges til alt – metal, sten og træ. Men skal du bore i træ, får du et bedre resultat med et rigtigt træbor med centerspids. Skal du bore gennem murværk, er et dedikeret murbor bedre. Og så videre. Fordelen er selvfølgelig, at du med universalboret kan nøjes med ét bor og klare alle opgaver – men ikke nødvendigvis til ug.

LÆS OGSÅ: Derfor er træboret vigtigt!

Læs mere: Er universalboret det perfekte bor? Læs mere: Derfor er et træbord vigtigt!Læs mere: TEST: Vi tester 7 populære stiksave

Ødelægger vejsaltet mine planter?

$
0
0
Ødelægger vejsaltet mine planter?
Ødelægger vejsaltet mine planter?

Spørgsmål:

Ødelægger vejsaltet mine planter?

Svar:

Planter og træer har ikke godt af smeltevand med vejsalt, så hvis det er muligt, bør du smide grus eller sand på stier og gangområder med planter og buske tæt på. Vejsalt trækker vand ud af træer og planter, og det fører til planter, der springer senere ud og ikke vokser så meget. I værste fald kan planter dø af saltet.

Læs mere: Vejsalt ødelægger dine planter Læs mere: Hvorfor kommer ukrudtet så hurtigt igen?Læs mere: Aldrig mere ukrudt!

Hvordan borer jeg dybt nok?

$
0
0
Hvordan borer jeg dybt nok?
Hvordan borer jeg dybt nok?

Spørgsmål:

Ofte bliver hullet ikke dybt nok, og så stikker dyvlen lige et par millimeter ud. Findes der en smart løsning?

Svar:

Det gør der, og den er heldigvis ligetil.

Du laver et dybdestop på boret. Det kræver bare et stykke isoleringstape. Læg den dyvel, du skal sætte i væggen, op ved siden af dit murbor, så spidserne er ud for hinanden. Sæt nu et stykke tape rundt om boret, så det passer med der, hvor dyvlens længde stopper.

Nu er du sikker på, at dine huller får den helt rette dybde, fordi du kan se, når du har boret dybt nok.

Læs mere: Hvordan borer jeg dybt nok? Læs mere: Sådan maler du dit trægulvLæs mere: Sådan lukker du et stort hul i murværket
Viewing all 286 articles
Browse latest View live